Heste Eksperten

Som næsten midaldrende, barnløs enke giftede jeg mig igen. Min mand har to børn, som nu er voksne; men var teenagere, da vi giftede os.

Ikke så længe efter brylluppet arvede jeg en del penge efter en tante, som jeg var vokset op hos. Min mand ville straks købe hus og valgte en grim stor kasse med en masse overflødige værelser. Desuden ligger huset ret langt fra offentlig transport, og ingen af os har kørekort.

Jeg var vel stadig “nyforelsket” og tænkte, hvis han så gerne vil bo her – så pyt, vi kan få en dame til at komme og hjælpe med rengøringen en gang om ugen, så går det nok. Og sådan blev det.

I de år, vi har boet her, har vi kun brugt fem værelser, og det var inden børnene flyttede hjemmefra. Nu bruger vi kun tre af de otte værelser ialt. De resterende fem rum er lukket af om vinteren, da det er for dyrt at varme hele huset op. Om sommeren lader vi dørene stå åbne, så rummene ikke står og bliver fuldstændig klamme.

Selvfølgelig har jeg nogle gange foreslået, at vi skal sælge huset; men min mand forklarer mig hver gang, at huset var et “røverkøb”, og at det altid har været hans drøm at bo i sådan et hus. Udsigt om salg har jeg opgivet, ligesom jeg har opgivet min drøm om et lille hus på landet.

Vi har indtil sidste vinter haft vores rare dame, der trofast er kommet engang om ugen. Det har været en stor hjælp; men desværre måtte hun stoppepå grund af alder.

Heldigvis fandt vi hurtigt en ny sød dame, der ikke var ked af at kæmpe sig gennem snedriver et godt stykke vej fra bussen til vores hus.

Held i uheld siger man, vores nye hushjælp foreslog snart, at vi skiftede til det energiselskab hun kendte, og det viste sig, at det er så meget billigere, end det vi havde, så nu kan vi varme hele huset op. For øvrigt har vi indenfor samme selskab udskiftet vores bredbånd og har nu fibernet.

Huset kommer vi nok ikke til at sælge; men nu er der i det mindste varme på overalt.